Det bæredygtige arbejdsliv – hvad er det?

Det bæredygtige arbejdsliv handler for os ikke kun om at sikre en god balance mellem arbejde og privatliv. Det handler også om at sikre, at vores medarbejdere bliver uddannet, og at vi sammen med den enkelte medarbejder forsøger at skabe de bedste rammer for, at vedkommende trives og udnytter sit potentiale i Kromann Reumert.

220901-kr-vdag-041.jpg

Vi vil være en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere. Derfor har vi hele tiden øje på at tilpasse os vores medarbejderes ønsker og behov. Vi er i dialog med organisationen, således at vi sikrer, at de initiativer, vi igangsætter, også er værdiskabende for medarbejderen og for os som virksomhed.

Vi har en individuel dialog med den enkelte medarbejder, og vores ambition er at skræddersy den enkelte medarbejders opgaver, udvikling og trivsel med respekt for det individuelle. Dette understøttes af vores EXPECT-univers, der både omfavner udvikling, dialoger, balance mm. Hele EXPECT-universet er fleksibelt og understøtter den fleksibilitet, som et bæredygtigt arbejdsliv også indeholder.

Vores forretning er bygget op om vores viden. Læring og udvikling af vores medarbejdere er nøglesten i vores indretning af det bæredygtige arbejdsliv. Alle medarbejdere skal ikke nødvendigvis lære det samme på samme tid. For at sikre en arbejdsplads med diversitet - og for at omfavne diversiteten - har vi fokus på, at medarbejdere på tværs af generationer og livssituation har forskellige præferencer. Vi skal øve os i at skrue på knapperne og tilpasse og den enkelte medarbejder. 

Vores udviklingspunkter 

Vi vil i 2023 have fokus på det bæredygtige arbejdsliv. Derfor planlægger vi at igangsætte flere initiativer, der tager udgangspunkt i den enkelte trivsel.

1. Vores normkultur

Vi vil arbejde for at gøre op med vores normkultur. Vi ønsker et mindre fokus på den individuelles tidsregistrering og et større fokus på at sikre en model, der tilgodeser vores samlede performance, samarbejdsglæde og ledelse. I 2022 har vi i flere fora drøftet, hvordan vi gør dette. Vi har nedsat en arbejdsgruppe på tværs af organisationen, der skal give input og komme med forslag til tiltag, der på den ene side understøtter, at advokatrollen kan opfyldes på fuldt tilfredsstillende vis indenfor en almindelig arbejdstid og på den anden side sikrer, at den ekstraordinære indsats belønnes.

2. Barsel/orlov

Mange af vores medarbejdere stifter familie, mens de er ansat hos os. Vi vil gerne sikre, at vores medarbejdere op barsel eller anden orlov ikke mister forbindelse til arbejdspladsen i den periode, de er væk. Derfor har vi nedsat en arbejdsgruppe, der skal belyse, hvordan vi rummer forskelligheden i de forventninger, vores medarbejdere på orlov har til os som arbejdsplads. Nogle vil nyde deres orlov med 100 % fokus i det private, andre ønsker løbende tjek-ins med deres leder, så der er et fokus både på det private og en fortsat aktiv tilknytning til Kromann Reumert. Arbejdsgruppen ser også på, hvordan vi skal være i interaktion med hinanden, og hvem der har ansvaret for interaktionen. Det er blandt andet nogle af de spørgsmål, som vi efterfølgende sammen skal implementere i hverdagen.

3. Ledelse

Vores partnere og erfarne advokater har i 2022 gennemgået et udviklingsforløb med fokus på ledelse. I 2023 fortsætter udviklingsforløbene for endnu flere ledere, ligesom vi øger vores store fokus på lederudvikling. Det vil vi blandt andet gøre ved at sætte yderligere fokus på medarbejdertrivsel, som vi vurderer hænger tæt sammen med motiverende, anerkendende og udviklende dialog mellem leder og medarbejder. Vi afsøger markedet for spændende værktøjer til at understøtte både måling og dialog som ledelsesværktøj.

Det bæredygtige arbejdsliv optager også vores arbejdsmiljøudvalg, der i 2023 har denne plan:

  • Opdatering af bestående og formulering af nye politikker, der styrker samarbejdet og kulturen i Kromann Reumert
  • Involvering af arbejdsgruppe og medarbejdere i vores domicilprojekt i Aarhus
  • Gennemførsel af arbejdspladsvurdering (APV).
...

Lær os endnu bedre at kende

Artiklen er en del af vores årsberetning og ESG-rapport 2022. I udgivelsen kan du lære endnu mere om, hvem vi er, hvordan det er at være en del af vores virksomhed, og hvordan vi arbejder med bæredygtig og det bæredygtige arbejdsliv.

Læs udgivelsen

...

 

Kontakt

Lone Wichmann
Head of People & Development (København)
Dir. +45 38 77 10 30
Mob. +45 61 56 44 86