Tre år med investeringsscreeningsloven
Til sommer fylder investeringsscreeningsloven tre år, og i den forbindelse vil Erhvervsministeriet gennemføre en evaluering af loven. Som forberedelse hertil har Erhvervsstyrelsen offentliggjort et tilbageblik med en række statistiske oplysninger om de sager, der er behandlet siden lovens vedtagelse, og samtidig igangsat en offentlig høring for at indsamle erfaringer med loven.
Tilbageblik på Erhvervsstyrelsens behandling af sager
Til brug for evalueringen har Erhvervsstyrelsen offentliggjort en kort oversigt med en række overordnede oplysninger om behandlingen af sager i perioden fra den 1. juli 2021 til og med den 30. juni 2023, samt nogle foreløbige erfaringer med den faseopdelte sagsbehandlingsproces, der trådte i kraft den 1. juli 2023.
Det fremgår heraf, at Erhvervsstyrelsen har behandlet i alt 358 sager i perioden. Heraf udgjorde de 231 obligatoriske ansøgninger om tilladelse til at gennemføre en udenlandsk investering eller særlig økonomisk aftale, mens 10 var frivillige anmeldelser, og de resterende 117 sager var anmodninger om præscreening.
I én sag valgte Erhvervsstyrelsen at udstede tilladelse på nærmere aftalte vilkår, mens én anden sag endte med, at Erhvervsministeren gav afslag på investeringens gennemførelse. Alle de resterende sager er enten blevet godkendt uden nogen vilkår eller annulleret, fordi styrelsen vurderede, at de faldt uden for lovens anvendelsesområde.
I de 117 sager omhandlede anmodninger om præscreening vurderede Erhvervsstyrelsen i omkring halvdelen af disse, at der hverken var tale om kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur, som var omfattet af investeringsscreeningsloven.
Det fremgår, at langt størstedelen af alle sagerne vedrører investeringer; kun 44 af de modtagne ansøgninger, anmeldelser og anmodninger om præscreening vedrørte særlige økonomiske aftaler.
Det er også værd at bemærke, at den særligt følsomme sektor "kritisk infrastruktur" udgør en stor del af statistikken. Mere end 60 % af de ansøgninger, Erhvervsstyrelsen modtog vedrørende udenlandske investeringer, vedrørte kritisk infrastruktur. Det fremgår dog ikke, i hvor mange sager heraf, Erhvervsstyrelsen var enig i, at der var tale om kritisk infrastruktur henholdsvis hvor mange sager, der blev afsluttet uden en formel afgørelse, fordi de faldt uden for lovens anvendelsesområde.
Derudover ses, at langt størstedelen af alle sager, som er behandlet efter indførelsen af den faseopdelte sagsbehandling i sommeren 2023 afsluttes i fase 1. Kun 7 % af de modtagne ansøgninger og anmeldelser er overgået til fase 2-behandling.
Høring om relevante erfaringer
Erhvervsstyrelsen har også igangsat en høring for at indsamle erfaringer med investeringsscreeningsloven med henblik på at afdække, om der er behov for at tilpasse loven.
Erhvervsstyrelsen ønsker særligt at modtage bemærkninger om, hvorvidt der ses nogen muligheder for omgåelse, som skal adresseres, om dansk erhvervsliv oplever nogen utilsigtede økonomiske/administrative konsekvenser, og om der er behov for en styrket vejledningsindsats fra Erhvervsstyrelsen inden for konkrete områder.
Derudover har Erhvervsstyrelsen selv identificeret en række emner, som vurderes at være særligt relevante at få belyst. Disse emner er opdelt i fire kategorier, men spænder derudover bredt:
Det fulde høringsmateriale kan tilgås her. Fristen for at indlevere høringssvar var den 11. april 2024, og Kromann Reumert har givet input til et høringssvar i samarbejde med Danske Advokater, som kan tilgås her.